det vi SAMLER
det vi SAMLER - SAMLER os
Ole Hertz - Passion for bier
Antropolog Ole Hertz præsenterer Biavl rundt i verden - Gamibia, Tanzania, Madagascar, Guinea Bissau, Dominica, Malaysia, Kap Verde Øerne. Bikuber, amuletter og andre effekter udstilles sammen med fotografier af Ole Hertz og små forklarende tekster, fx: "Det første en nyfødt smager, bortset fra modermælk, er honning. 10 kg honning har næsten samme værdi som en ko" (Gambia).
Ole, Hedvig Wiedemann & Oluf Høst udlånt af: Trygve & Erik Wiedemann Høst,
Karna Rønne Harild og Bitten & Søren Danig
Bagpå Karnas Oles skitsemaleri ligger to tekster skrevet af Hedvig og Oluf. De handler om sorgen over, at havde mistet deres søn.
(Ole Wiedemann Høst kom med i “Ringen”, stiftet af Fritz Waschnitius i 1941. Den talte blandt andre Knud W. Jensen, Ole Wivel og Erik Johansen. Ole gik senere ind i Frikorps Danmark og meldte sig til Waffen SS. Ole Wiedemann Høst mistede livet som menig i Regiment Westland under Panzerdivision Wiking på Østfronten 20. juli 1943 i Barvinkove (SSR)).
Hedvigs tekst: Min Drøm
Ole, du kom til os - Far, Niels og Mor sad inde på Missionshotellet for at spise - der var andre Mennesker også, og pludselig gik Døren op, og Du stod der med en susende Vind om Dig. Du havde en stor kappe på, og da Du så os, bredte du Armene ud, så kappen
åbnede sig, og på Dit Bryst stod der med lysende bogstaver ”DANMARK”.
Dit kære Hår, som jeg så ofte har klappet, var som modent korn. - Jeg for hen til Dig, men Du så pludselig så bedrøvet ud og sagde: ”Nietzsche er Død”! Jeg svarede ”det var da godt”, jeg tænkte på Waschnitius - men Du svarede mig ”det må Du ikke sige Mor, for så dør Tyskland”.
Jeg ville tage en stol til Dig, men den gik i tusinde stykker for mig - ingen Mennesker i
lokalet mærkede noget eller så Dig - jeg prøvede 3 stole, men det gik på samme måde, og da jeg skulle se efter Dig, elskede Ole, var Du borte. Jeg vågnede fortvivlet i Gråd.
Ole, hvor er du henne?
Tag imod Mor engang
- ud i Din store Ensomhed.
Anna Portisch - Kasakhisk levevis og broderi
Antropolog Anna Portisch prænsenterer elementer fra en Yurt, fotos og tekst, der blandt andre fortæller historien om bryllupsgaver:
Tekstiler er de største og vigtigste bryllupsgaver. Brudens familie giver også nye filttæpper til gommens forældre og alle hans søskende! Gommens familie giver tilgengæld køer og heste til brudens familie. Fx et tæppe for en ko.
Det er vigtigt at tæpperne og tekstilerne er smukke og af høj kvalitet. De er en slags bevis på brudens families status. Det tager to til tre måneder at lave et filttæppe og der skal meget fåreuld til.
Brudens familie har godt et år til at lave og levere tæpperne og andre gaver til gommens familie, det er lige tid nok, hvis den unge kvinde fx gifter sig med en ung mand med tolv søskende!
Lise Gravesen - De døde fugles efterliv
Der er mange måder at samle på. Lise har sin helt egen. Når hun går sine meditative ture og finder ting, opstår der ideer. Og når hun efterfølgende gennemfotograferer sine fund, får de liv igen. De bliver set fra nye vinkler, der bliver til små fortællinger. Solsorten, som står på udstillingen og spejler sig, fik sit eget teater, som Lise lavede kulisser til. Fuglen fik også klæder og har fx været ude at sejle på en skobørste. Det handler om kontraster. Skønhed overfor grimhed. Tomhed overfor det meningsfyldte. Om at skabe rum - også til det, der er dødt.
Ole Harild - Postkort fra Gudhjem
”Man kan samle på lige det man vil”, men da Ole Harild begyndte at samle på postkort fra Bornholm, blev han hurtigt klar over, at det ville blive en uoverskuelig stor samling og han valgte at koncentrere sig om Gudhjem. Det er fund på loppemarkeder, på nettet, på auktioner og her og der. Et postkortmotiv er af optagelser i Gudhjem til Bille Augusts film Pelle Eroberen med manuskript efter første del af Martin Andersens Nexøs roman (1906). Filmen havde præmiere i 1987.
Jo - Nøgler
Sammen med mine tre børn, har jeg en overgang samlet på nøgler. De kom fra at vi selv, børnenes bedsteforældre og andre skiftede låse eller vidste at vi samlede og gav os nøgler. Især de gamle Rex- og Danziger-nøgler (dem med numre på) har været en stor hjælp. Fx da min mors kusine boede i et anneks i vores sommerhus og havde tabt / bortkommet nøglen. Hun havde låst efter sig, inden hun og min mor var gået en tur langs stranden. Da hun kom tilbage, kunne hun ikke finde nøglen og ikke komme ind. Hun gik helt fortvivlet på stranden igen for at lede efter den. Efter flere timer, gik hun til “bekendelse”, og så kunne jeg jo bare sige: Åh, det er jeg ked af at høre. For selvfølgelig fandt vi i samlingen en nøgle, der passede i låsen.
Charlotte og Catarina Kok - Papirklip af Johan Gabriel Tang-Petersen
Da vi var små, voksede vi op i et dejligt rødt hus i Glostrup, som vores forældre selv havde bygget i 50'erne. Så længe vi kan huske, har der hængt adskillige papirs-silhuetter på væggene, mest i stuen. Det var alle naturmotiver: Harer, fasaner, fugle i træer, forskellige planter med rødder. Meget nøjagtigt gengivet og klippet ud med Kirurgisk saks i sort karton, på råhvid baggrund.
Vores mor var meget stolt af dem. Det var hendes farbror Johan, der havde lavet dem. Vi fik altid fortalt historien om, at hendes familie stammede fra herregården Nørre Vosborg Ulfborg, og at Farbror Johan, senere blev forpagter og silhuetklipper på herregården Paulinesminde i Vonsild.
Vi var betaget af de dyr og planter, der var gengivet i de sorte rammer, som hang i vores stue. Vi er temmelig sikker på at de og vores mors mange hjemmemalede porcelænsting med fuglemotiver, har åbnet vores øjne for Danmarks flora og fauna og gjort os interesseret i naturen.
Jan Hjorth-Hansen - Jagt
Man kunne tro, at det, der er det mest fascinerende ved er gå på jagt, er at få nedlagt vildt. Men for Jan er det mere oplevelsen af at være i naturen, at geare helt ned, der betyder noget. At se solen gå ned og særligt solen stå op og høre fuglene vågne og se dem på tidlige morgenvinger. Det er nydelsen ved jagten.
Selvfølgelig er det også spændende, om man får ram på noget, men en jagt kan være ligeså god, selvom der ikke falder skud. Jan har haft sæsoner hvor han intet har skudt, og alligevel nydt jagten. Han har også prøvet at gå efter en bestemt buk hele 7 gange før det lykkes at få den nedlagt. Et slogan for jagten kunne være: I dag vandt bukken - i går vandt jeg.
Alle udstillede opsatser, har en tilknyttende jagthistorie. Fx:
9. Nordre – 16.05.2006 kl. 06.25
Bukken kom inde fra naboen
som også havde set den
Men jeg fik den
Gudhjem naturbørnehave og vuggestue - Langt ud’ i skoven
Gudhjem naturbørnehave og vuggestue samlede ting i 4 uger til denne udstilling. Vi havde aftalt, at jeg skulle omsætte fundene til “noget”. Da jeg hørte, at der var en fuglerede imellem, håbede jeg så meget på, at min idé om, at Langt ud’ i skoven lå et lille bjerg, kunne blive til virkelighed. Og hvor heldig har man lov til at være? Mit barnebarn gav mig en efterårsferiegave: en udklækket æggeskal - og i samlingen fra Naturbørnehaven, var der alt det, der kunne gøre ideen til virkelighed: sten og mos til bjerget, kogler og smukke efterårsblade til skoven.
TAK til: Adrian, Alma, Anker, Caisa, Clara, Eva, Gustaf, Hugo, Ida, Isabella, Issac, Jason, Kalvin, Marvin, Paul, Rosa, Thomas, Yessiniia.
Jacob Lund - Teknobiler
KAN MAN FÅ KVINDEN I SIT LIV MED HJÆLP AF EN SAMLING TEKNOBILER?
Mit første møde med Helle sluttede med, at jeg sagde: ”Har du lyst til at se havudsigten fra 1. sal i mit hus?” Det blev dog ikke den aften, at det skete, men Helle kom senere på besøg i Gudhjem, og lige for at ”forventningsafstemme”, så viste jeg min samling af Teknobiler. Om Helle var fascineret, forblændet eller blot tænkte - lad aftenen få en ende, fandt jeg aldrig ud af. Måske var det fordi jeg fortalte hende, at byporten lukkede kl. 24.00, så hun ligeså godt kunne blive.
Om det var “byporten” eller Teknobilerne kan jeg ikke afgøre, men jeg er i hvert fald ikke blevet bedt om at afhænde bilerne og Helle er der heldigvis også endnu!
Jeg har altid været fascineret af Teknobiler. Omkring 1973-74 fik jeg de første Teknobiler. ”Desværre” blev de brugt til det, som de var beregnet til - nemlig at lege med dem.
- Indledening til Jacobs fortælling om sin samlingen.
Kirsten og Henry Kofoed - Rav
En livslange ravsamling fra Melsted Strand
Karna Rønne Harild & Kirsten Sonne Harild - glas- og potteskår
KARNA RØNNE HARILD - SKÅRENE, JEG SAMLER, GEMMER HISTORIER OG MINDER.
Den sortmalede trækvogn med de to hjul og den lange, bøjede trækstang med gennemgående håndtag var ikke nem for et barn at køre. Var den tungt lastet, og hældede gaden, hvilket den jo næsten altid gør i Gudhjem, kunne den nemt få overbalance. Trak vi den for hurtigt over brostenene bag Gudhjem Boghandel i Brøddegade 35, kunne den begynde at hoppe og gå i selvsving og få indholdet til at rasle af, før vi overhovedet var kommet af sted.
Heldigvis var vi ofte tre søskende til at køre og styre ’dyret’. Vi listede af sted med tungerne lige i munden, og vognen raslende og klirrende af ’skrald’. Skraldet, der var boghandlens, bestod oftest af porcelæn, glas, keramik, syltekrukker, drikkeglas og bornholmsk stentøj, der var slået itu under transport eller smuttet ud af en hånd på lageret. En udtjent kaffekop eller en knækket tallerken fra vores mormor, Dagny Rønne, som boede i nabohuset, kom også gerne med på vognen, hvis vi havde plads.
”Vaunijn e fyjlt,” havde vores far, Svend Harild, sagt om morgenen ... Indledning til historien, forfattet af Karnas kusine, Kirsten Sonne Harild.
Jakob Dam Kærgaard - Tændstikker & Nøglekort
Vores far efterlod sig et hav af spændende ting, fra rejser rundt i verden. Også tændstikker. De var på en måde, den tids visitkort. Tændstikkerne var aldrig tænkt, som noget der skulle gemmes, de blev bare kastet i store krukker og brugt, når der var brug for dem. På samme måde har min bror, Jakob, samlet på nøglekort til hoteller rundt i hele verden: smidt dem i en krukke, når han kom hjem, fra ofte arbejdsrelaterede rejser. Jakob er direktør i det firma, som vores far startede helt tilbage i 1960’erne, så mange af Jakobs rejsemål, har været de samme som vores fars.
Lene Skovgaard - Mumikopper
Lenes datter Lise, elskede at se Mumifilm, fra hun var helt lille. Et univers med “trolde” skabt af den findlandsvenske forfatter Tove Jansson. Den første Mumibog udkom i 1945.
Nogen finder Mumitroldende skræmmende, andre facineres af Mumifar, Mumimor, Mumitrolden, Snorkfrøkenen, Lille-My, Mumrikken, Too-ticki, Snif og alle de andre figurer i Mumidalen. Da Lise var bare 6-7 år tog Lene hende med til Finland for at besøge Mumidalen. Her købte Lene en kop til Lise.
Godt ti år senere blev Lene gift for anden gang. De var to voksne mennesker, som syntes de havde, hvad de skulle bruge, og Lene fik overtalt sin mand til, at alle de Imerco og andre brugsting, de havde fået i bryllupsgaver, skulle omsættes til “Mumi”. Så her startede Lenes Mumi-eventyr for alvor. Det er blevet til bl.a. mange timer på eBay og en stor flot samling af primært kopper, men også tallerkener og skåle.
Lene synes bedst om de gamle kopper. Den første blev lanceret i 1990. Og så samler Lene kun på kopper fra Arabia. Selvom de ikke alle har været helt billige i anskaffelse, bliver de brugt og en lille tåre fældet, hvis én går itu. Det skete fornyelig og Lene nænner ikke at smide skårene ud!
Men nu har hun så mange kopper, at hun har lavet sæson for dem der står fremme i køkkenskabet med glaslåge: Vinterkopperne sættes i skabet efter efterårsferien, sommer-kopperne når det bliver påske.
Lotte Hoffmann - Knapper
Lotte Hoffmans Knappesamling er arv fra Lottes oldemor, bedstemor, mormor, byttetøjknapper og egne knapper fx de keramiske, skabt af en af Lottes veninder
På udstillingen kan man “bladre” i knapperne. Og finder man nogle særlige, kan de hænges op på stifter på væggen, der til sidst vil danne et smukt knappemønster.
Da Lotte deltog på finissage af Det vi SAMLER, fortalte hun: For 2 måneder siden vidste jeg ikke, at jeg var knappesamler, jeg havde bare en samling, men da jeg fyldte år forærede min mand mig et “knappeskab” og nu er jeg for alvor en begejstret samler af knapper, der fortæller så meget om vores historie.
det vi SAMLER - SAMLER os
Støttet af By-Puljen & Gudhjem Erhverv
Gudhjem Museums forening præmierede udstillingen med
Gudhjem Prisen 2022 til Jo Dam Kærgaard